Høkernes historie
1817-2017
I denne sektion har vi gengivet historien om Høkerne i København fra vores jubilæumsbog, Høkerforeningens Historie 1817-2017.
Bogen er fortællingen om et erhverv og en livsform, som fortjener at blive husket, ikke mindst for den stolthed, merkantile forståelse og professionelle omhyggelighed, som høkerne kendtes på.
Et fag der var forløber for og har udviklet sig til, det supermarked vi kender i dag.
Rigtig god læselyst.
Kjeld Lindhardt, formand for bestyrelsen.
Foreningens formænd
Høkerforeningens formænd igennem de sidste 50 år
Børge Willumsen, Henning Andersen, Egil Petersen, Knud Smollerup, Helmuth Ewers, Jørgen Albertsen, Jan Wybrandt, Kjeld Lindhardt.
Filantropi, fællesskab, forretning
Høkerforeningens bestyrelse ved 200 års jubilæet på d’Angleterre. Fra venstre ses: Mogens Bøttner, formand Jan Wybrandt, Kjeld Løfvall Lindhardt, næstformand Finn Wiinberg og Hans-Henrik Rasmussen. Kilde: Høkerforeningens arkiv.
Høkerne og fremtiden
Høkerforeningen er i live og har tilpasset sig de opgaver og forventninger, der måtte være i de kommende år. Foreningens økonomi hviler i dag primært på driften af ejendommen i Lipkesgade/Classensgade. Igennem det sidste årti er der foretaget store investeringer i at modernisere ejendommen og sikre den langsigtede drift.
Erindringer om et erhverv
En stolt høkerbestyrelse poserer i jubilæumsåret 1942 foran stiftelsen i Lipkesgade. Kilde: Høkerforeningens arkiv.
Den moderne høker gør det både mere lækkert og nemmere
I 2017 er slagterbutikken tilpasset kundernes behov og sortimentet er udvidet. I dag er det en helhedsoplevelse for kunden. Nu er det kundernes samlede måltid der har fokus. Slagter Friis, Falkonér Alle 27 på Frederiksberg er et godt eksempel på denne udvikling.
Fra kælderforretning til supermarked
Mange troede nok ikke deres egne øjne og ører, da de første efterretninger om selvbetjeningsbutikkernes overdådighed nåede vore breddegrader i 1940’erne. Kilde: Fossat 2011.
Hverdag i høker-familien
Høkerforeningens fastelavnsfest fandt sted i læsestuerne i stiftelsen i Lipkesgade. Alle skulle møde udklædt! Kilde: Høkerforeningens arkiv.
Høkerstiftelsen
Et høkerægtepar i første halvdel af 1900-tallet, trygt installeret i Stiftelsen. Kilde: Høkerforeningens arkiv.
Fattigdom og filantropi
Gullaschbaroner. Selv høkere faldt for fristelsen for at tjene penge på krigen.
Tegning af „Høker Jensens fødselsdag 1914 og 1915“ fra Blæksprutten 1915.
Høkercoporationen
Gullaschbaroner. Selv høkere faldt for fristelsen for at tjene penge på krigen.
Tegning af „Høker Jensens fødselsdag 1914 og 1915“ fra Blæksprutten 1915.
Handelsliberaliseringer og næringsfrihedsloven
Høkerforeningen fulgte nidkært enhver politisk udvikling, der kunne få betydning for standen. Her er det begyndelsen til den endelige næringsfrihed i 1857.
Kilde: Høkerforeningens arkiv.
Kongemagtens erhvervspolitik
Lavsorganiseringen havde set med myndighedernes øjne ikke mindst den vigtige funktion, at den sikrede tilgang til faget af uddannet og eksamineret arbejdskraft. Datidens magtfulde „finansminister“, Anders Sandøe Ørsted i Danske Kancelli, vendte dog tommelfingeren ned til forslaget, og ideen om et egentligt høkerlav var dermed manet i jorden.
Kilde: Christian Albrecht Jensen, Public domain, via Wikimedia Commons.
Kapitalismen og industrialismen
Københavns Borgerrepræsentation bevilligede pengene til opførslen af den ny Kødbyen (som vi kender den i dag) i 1934 – og den stod færdig året efter. Billedet er fra ca. 1935. Kilde: Steffen Linvad.
Landboreformerne
Stavnsbåndet ophæves, 20. juni 1788. Billedet viser dokumentets sidste side med kong Christian VIIs underskrift.
Kilde: Wikipedia, Tom Jersø.
Økonomiske forandringer
Den enevældige kongemagt lagde fundamentet gennem de fremsynede landboreformer, der frisatte tidens vigtigste samfundsgruppe, bondestanden, og dermed påbegyndt århundredets vigtigste forandringsproces.
Maleri: Frederick VI, Konge af Danmark og Norge, 1808. Kilde: Rosenborgslot og Wikipedia.
Brugsforeninger og konkurrence
Københavns Borgerrepræsentation bevilligede pengene til opførslen af den ny Kødbyen (som vi kender den i dag) i 1934 – og den stod færdig året efter. Billedet er fra ca. 1935. Kilde: Steffen Linvad.
Viktualiehandlere og charcuterier
Som regel blev viktualieforretninger drevet af en høker og hans medhjælpende ægtefælle, der ved siden af forretningen også passede hjem og børn. Dagmar Wiinberg (billedet) på Ny Carlsbergvej var dog en undtagelse. Billedet er fra 1912. Privatfoto.