Høkerstiftelsen

17. aug.

Fra kapitel 5 i bogen Høkerne i København af Peter Schroeder.
© 2017 Høkerforeningen.

I begyndelsen gik det langsomt. Det var fra oprettelsen af Høkerforeningen i 1817 blevet pålagt medlemmerne at bidrage økonomisk til korporationen – 2 rigsdaler årligt. I 1818 beløb foreningens formue sig til 1078 rigsdaler, og kort tid efter hævedes kontingentet til 3 rigsdaler årligt.

I 1829 gav Høkerkorporationen for første gang et beløb til filantropi i form af en anseelig gave til enkedronning Caroline Amalies asyl i Rigensgade. Få år efter modtog foreningen sit første andragende om understøttelse fra et trængende medlem – det blev lagt ud til medlemmerne at bidrage med, hvad de fandt muligt. Det gav anledning til, at man i 1835 oprettede en egentlig Enke Understøttelses Kasse.

De mange og kostbare sager mod konkurrerende erhverv tærede på foreningens kassebeholdning. Til gengæld var offerviljen blandt medlemmerne betragtelig, hvad enten det drejede sig enkelte personers nød eller sager af national vigtighed: som nævnt bidrog Høkerforeningen generøst med støtte både i 1. slesvigske Krig og under koleraepidemien.

I Sølvgade 7 (dengang Sølvgade 409) blev Høkerforeningens første stiftelse for gamle høkere og deres enker i trange kår oprettet i 1847.
Kilde: Høkerforeningens arkiv.

I 1847 var foreningen i stand til at købe ejendommen Sølvgade 409 (i dag Sølvgade 7) for 20.000 rigsdaler og oprette den første stiftelse for høkere – gamle, trængende og enker. Samtidig indførtes et „særkontingent“ på 5 rigsdaler årligt, som gik til finansieringen af stiftelsen i Sølvgade.

I 1851 kunne den første beboer af en fribolig i stiftelsen rykke ind:

høker Lars Nielsens enke blev bevilget en 2-værelses lejlighed med køkken på den betingelse, at det kunne blive nødvendigt at dele lejligheden med en anden trængende – en på den tid helt almindelig bestemmelse, der ofte kom i anvendelse.

I 1871 købte høkerne en grund i Peder Skramsgade nr 16, og i 1876 kunne den nye høkerstiftelse „Aldershaab“ tages i brug, pris: 62.985 rigsdaler.

Ejendommen i Sølvgade solgtes få år senere for 60.000 kr, svarende til 30.000 rigsdaler.

Ejendommen Lipkesgade. Høkerforeningens 3 stiftelser, der afløste hinanden som foranstaltning for foreningens værdigt trængende. Kilde: Høkerforeningens arkiv.

Endelig rykkede høkerne til Østerbro sidst i 1800-tallet. En grund på hjørnet af Classensgade og Lipkesgade blev erhvervet i 1881, og ti år senere, i 1891-93, opførtes Høkerstiftelsen Classensgade 44/Lipkesgade 6-16.

Om end der var tale om „moderne“ byggeri, sammenlignet med, hvad der var bygget af arbejderboliger på Vester- og Nørrebro i årtierne forinden, blev ejendommen bygget med lokummer i gården, brændekomfurer i køkkenerne og kakkelovne til koks til yderligere opvarmning.

Der blev installeret gruekedel til tøjvask i kælderen, der først i 1955 blev erstattet af vaske- og tørremaskiner. Ejendommen bestod både af statelige 3- og 3½ værelseslejligheder samt 2- og 1-værelsesligheder, de mindste ned til kun 30 m².

Ejendommen er løbende blevet moderniseret, allerede i 1908 installeredes wc’er i lejlighederne, sidenhen centralvarme, først oliefyr, siden fjernvarme. Vinduer og køkkener er udskiftet, faldstammer renoveret og skraldesugningsanlæg etableret i gården, således at bygningen ved 200 års jubilæet fremstår gennemmoderniseret og up-to-date.

At få en legatbolig i Høkerstiftelsen var næsten ensbetydende med livsvarig social tryghed, oftest til en yderst rimelig husleje eller i særlige tilfælde helt uden husleje. Høkerforeningens avis vidner om jævnlige opslag af ledige boliger i ejendommen, forbeholdt værdigt trængende blandt foreningens medlemmer. Midt i 1900-tallet blev der årligt uddelt ca. 45.000 kr. i form af friboliger.

Et høkerægtepar i første halvdel af 1900-tallet, trygt installeret i Stiftelsen. Kilde: Høkerforeningens arkiv.

Udover bolighjælp var foreningens hjælp til trængende medlemmer mangesidig: brændselshjælp, medicin og sygepleje, lægehonorar og begravelseshjælp.

Sågar Høkerforeningens gensidige tyveriforsikring blev med tiden et tilbud til medlemmerne. I foreningens årbog er hvert år optrykt en oversigt over gaver og legater, skænket til Høkerforeningen.

I 1961 kunne man således f.eks. tælle langt over 150 forskellige legater og gaveportioner, det ældste fra 1848, som foreningen i tidens løb havde modtaget, både ved særlige anledninger, jubilæer m.v. men bestemt også testamentariske donationer fra gamle høkere, der udover at ville sikre vedligeholdelsen af deres gravsted gerne ville betænke kommende og værdigt trængende slægtled med hjælp, fribolig i høkerstiftelsen eller blot støtte til Høkerforeningens sociale aktiviteter som „de gamles skovtur“.