Høkernes historie
1817-2017
I denne sektion har vi gengivet historien om Høkerne i København fra vores jubilæumsbog, Høkerforeningens Historie 1817-2017.
Bogen er fortællingen om et erhverv og en livsform, som fortjener at blive husket, ikke mindst for den stolthed, merkantile forståelse og professionelle omhyggelighed, som høkerne kendtes på.
Et fag der var forløber for og har udviklet sig til, det supermarked vi kender i dag.
Rigtig god læselyst.
Kjeld Lindhardt, formand for bestyrelsen.
Lavsvæsenet
Godkendelse af svendeprøver stammer fra lavstiden. Her udstilling af svendeprøver fra Slagterfagskolen i 1935. Kilde: Københavns Slagterlaug 1451-2001.
Handlen i København
I begyndelsen var boderne primitive, men i 1840’erne blev boderne arkitekttegnede! Kilde: Københavns Slagterlaug 1451-2001.
Høkernes sociale anseelse
I H.C. Andersens eventyr fra 1855, Nissen hos spækhøkeren, er det spækhøkeren, der ejer hele huset, mens den fattige student bor til leje på kvisten. Billede af Ib Spang Olsen: Nissen hos Spækhøkeren.
Høkerne i Danmark
Den voksende flæskeeksport til England betød mange nye eksportslagterier i byerne, hvor der opstod der nye, lukrative muligheder for høkerne. De bedste stykker gik til eksport, så fik de velbeslåede kunder deres, og bagefter købte høkeren, hvad ingen andre ville have: bl.a. leveren, tæerne, halerne og spækket. Derfor kom høkerne med tiden til at hedde „spækhøkere“.
Billedet er Flæsketorv på Nytorv, København 1910. Kilde: Høkerforeningen 1933.
Høkerforeningen - fra 1817-2017
Nok havde høkerne ikke deres eget lavssegl, men et foreningsbomærke kunne også gøre det. Det signalerede, at forretningens indehaver var organiseret i fagets forening.