Lavsvæsenet

Fra kapitel 2 i bogen Høkerne i København af Peter Schroeder.
© 2017 Høkerforeningen.

Næringslivet i byerne var præget af århundredgamle strukturer og før-moderne regler. Siden middelalderen havde konkurrencen i byerhvervene været kontrolleret af lavsvæsenet. For at blive borger i en købstad måtte man have et lovligt erhverv og dertil være medlem af et af byens lav. Håndværkene havde hver deres egne mesterlav, der udover at opfylde diverse sociale funktioner regulerede priser og antal mestre i faget, som man ville tillade i byen.

I København var der i lavsvæsenets storhedstid op mod 50 forskellige lav. Det gjaldt også for handelsområdet, at man var organiseret i lav og andre slags sammenslutninger. Øverst var de ca. 200 grosserere, organiseret i deres sammenslutning, Grosserersocietetet. Vinhandlere, silke- og klædekræmmere, isenkræmmere, urtekræmmere og hørkræmmere var organiseret i hver deres lav.

Købmændene var organiseret i købmandsgilderne, som var eksklusive broderskaber for de velstillede købmænd. Endnu flere butiks- og næringsdrivende var organiseret i korporationer. Disse var dog ikke så fine og eftertragtede, som lavene.

På hjørnet havde urtekræmmeren sin butik, lidt længere henne boede hørkræmmeren, hvorfor den ene hed urtekræmmer og den anden hørkræmmer, kunne jeg ikke rigtig forstå, for de havde samme slags varer, der var dog en lille forskel, det synes som om urtekræmmeren var et trin højere oppe end hørkræmmeren, der var finere hos urtekræmmeren, der stod en stol man kunne sætte sig på, små montre foran på disken med forskellige småting i, gaslys i loftet og fint ferniseret gulv. Hos hørkræmmeren var der sand på gulvet, stor bred petroleums lampe i loftet, fremme stod en stor tønde med spegesild, ved siden af en bøtte med grøn sæbe, der var en særegen lugt af petroleum, kaffe, klipfisk, tobak, fluefangere hængte ned fra loftet samt lange piber, vi kunne købe kridt og nipsenåle, og i en kælder bagved hele herligheden havde han brænde, kul og koks, kartofler købte man ved at bede om et lille mål eller en lille skæppe kartoftler – og så var der stort skilt midt på væggen, hvorpå der stod „kredit gives ikke“, mon det dog blev holdt, med de småpenge mange mennesker havde dengang. Der var også endnu en forskel, hørkræmmeren gik med træsko og urtekræmmeren gik med støvler.

Inger Ester Holm Andersen, perioden 1884-1918.

Godkendelse af svendeprøver stammer fra lavstiden. Her udstilling af svendeprøver fra Slagterfagskolen i 1935. Kilde: Københavns Slagterlaug 1451-2001.

Lavet havde adskillige funktioner. Under forsæde af oldermanden repræsenterede lavet medlemmerne overfor myndighederne, når der skulle forhandles aftaler. Internt i lavet havde oldermanden funktionen som ordensmagt og kontrollant: han stod for lavets egen kvalitetskontrol af det udførte arbejde samt godkendelse af ansættelser af svende og lærlinge. Og endelig var det oldermanden, der mæglede i tilfælde af interne stridigheder mellem medlemmerne.

For medlemmerne var lavet ensbetydende med en vis grad af social sikkerhed og tryghed.

Lavet tog sig af svage og udsatte medlemmer, sørgede for enkernes ve og vel og fungerede i det hele som en art pensionskasse.

Nok havde høkerne ikke deres eget lavssegl, men et foreningsbomærke kunne også gøre det. Det signalerede, at forretningens indehaver var organiseret i fagets forening.

Lavs-26 medlemskabet gav også faglig stolthed og tilhørsforhold til lavsbrødrene, der deltog i dets festligheder og ritualer. Ved lavsmøderne blev lavsskrinet eller laden åbnet som symbol på, at mødet var begyndt, og al tale skulle foregå efter et bestemt ceremoniel.

Derefter behandlede man sager forelagt lavet, samt fremviste og godkendte svendenes mesterstykker, med mindre det drejede sig om slagtesvendenes udskæringer, der blev fremvist og bedømt ved andre lejligheder. Når laden atter blevet lukket, var ordet frit. Kronen på lavenes iscenesættelse var det unikke og ofte fantasifulde segl, der synliggjorde lavets hus i gadebilledet og var dets stempel på officielle papirer.

Lavs-laden fra 1817. I den opbevaredes forhandlingsprotokollen. Det krævede 3 forskellige nøgler at åbne den. Kilde: Høkerforeningens arkiv.

Høker-corporationen havde sin egen lavs-lade fra 1817, som stadig findes i Høkerforeningen.

Den er fremstillet i solidt egetræ med tre broncebånd. Det krævede 3 forskellige nøgler at låse den op: de to formænd havde hver en, mens den kommunale rådmand, der deltog i møderne, havde den tredje.

I laden opbevaredes corporationens medlemsprotokol.

Laden var i brug indtil ca 1860.