Høkernes historie
1817-2017
I denne sektion har vi gengivet historien om Høkerne i København fra vores jubilæumsbog, Høkerforeningens Historie 1817-2017.
Bogen er fortællingen om et erhverv og en livsform, som fortjener at blive husket, ikke mindst for den stolthed, merkantile forståelse og professionelle omhyggelighed, som høkerne kendtes på.
Et fag der var forløber for og har udviklet sig til, det supermarked vi kender i dag.
Rigtig god læselyst.
Kjeld Lindhardt, formand for bestyrelsen.
Handelsliberaliseringer og næringsfrihedsloven
Høkerforeningen fulgte nidkært enhver politisk udvikling, der kunne få betydning for standen. Her er det begyndelsen til den endelige næringsfrihed i 1857.
Kilde: Høkerforeningens arkiv.
Kongemagtens erhvervspolitik
Lavsorganiseringen havde set med myndighedernes øjne ikke mindst den vigtige funktion, at den sikrede tilgang til faget af uddannet og eksamineret arbejdskraft. Datidens magtfulde „finansminister“, Anders Sandøe Ørsted i Danske Kancelli, vendte dog tommelfingeren ned til forslaget, og ideen om et egentligt høkerlav var dermed manet i jorden.
Kilde: Christian Albrecht Jensen, Public domain, via Wikimedia Commons.
Kapitalismen og industrialismen
Københavns Borgerrepræsentation bevilligede pengene til opførslen af den ny Kødbyen (som vi kender den i dag) i 1934 – og den stod færdig året efter. Billedet er fra ca. 1935. Kilde: Steffen Linvad.
Landboreformerne
Stavnsbåndet ophæves, 20. juni 1788. Billedet viser dokumentets sidste side med kong Christian VIIs underskrift.
Kilde: Wikipedia, Tom Jersø.
Økonomiske forandringer
Den enevældige kongemagt lagde fundamentet gennem de fremsynede landboreformer, der frisatte tidens vigtigste samfundsgruppe, bondestanden, og dermed påbegyndt århundredets vigtigste forandringsproces.
Maleri: Frederick VI, Konge af Danmark og Norge, 1808. Kilde: Rosenborgslot og Wikipedia.