Økonomiske forandringer
Indledning til kapitel 3 i bogen Høkerne i København af Peter Schroeder.
© 2017 Høkerforeningen.
I 1817 var Danmark et land i forandring. Mere end 20 års europæiske krige havde på ubehagelig vis inddraget Danmark, forarmet landet og skilt dobbeltmonarkiets to halvdele, Danmark og Norge, fra hinanden.
Napoleonskrigene, der havde inddraget alle Europas stormagter, tog sit udgangspunkt i Preussen og Østrig-Ungarns modvilje mod det revolutionære Frankrigs forsøg på at udbrede nye politiske ideer. Gradvist var det dog rivaliserende økonomiske interesser mellem landene, der blev krigens drivkraft, og Danmark havde her den ulykke i forbindelse med krigsudbruddet at „holde på den forkerte hest“, Napoleons Frankrig.
Dermed var England blevet danskernes hovedfjende. Tabet af flåden til England i 1801, Københavns bombardement i 1807 og statsbankerot i 1813 blev ganske hårde prøvelser for landet, og i 1814 var tabet af Norge så den foreløbige kulmination på den nationale deroute. „Danmark var et lidet, fattigt land“.
Til gengæld var den økonomiske forandringsproces, der var sat i gang 30 år tidligere med de store landboreformer, nu kommet så godt i gang, at der var god grund til optimisme.
Nok var Danmark reduceret til en nærmest ubetydelig, nordeuropæisk småstat, men kunne vi holde os ude af fremtidige konflikter med vore stærke naboer, ville vi have gode betingelser for fremgang og velstand.
Den enevældige kongemagt havde selv lagt fundamentet gennem de fremsynede landboreformer, der frisatte tidens vigtigste samfundsgruppe, bondestanden, og dermed påbegyndt århundredets vigtigste forandringsproces.
