Jubilæum

Afslutning af bogen Høkerne i København af Peter Schroeder. © 2017 Høkerforeningen.

… Og så blev Høkerforeningens Jubilæum fejret på behørig vis

Den 19. august 2017 fejrede Høkerforeningen sit 200 års jubilæum på Hotel d’Angleterre. Medlemmer, deres tætteste familiemedlemmer og samarbejdspartnere – ialt næsten 200 mennesker deltog i den store fest.

Et helt igennem fornemt arrangement med en overdådig 3 retters menu med tilhørende dejlige vine, samt til lejligheden tilpasset underholdning, der stod i jubilæets tegn, samt stort orkester og dans.

Formand Jan Wybrandt holdt en tale om Høkerforeningens oprindelse frem til den renæssance og udvikling som den gamle Høkerbutik har gennemgået igennem især de seneste 50 år. Talen bandt en elegant sløjfe omkring høkernes relevans i fremtiden.

I dag bruges høkernavnet ikke i de mange nye butikskoncepter, men der er ingen tvivl om hvor udviklingen er kommet fra. Der er slående lighed med udviklingen fra food-stores og delikatessebutikker til gadekøkkener til supermarkedernes brede sortimenter som udspringer fra høkerne. Inden dansen blev sluppet løs, fremviste omkring 50 deltagere, at de havde øvet sig på at danse Les lanciers for resten af gæsterne. Dansen som i øvrigt også fejrede 200 års jubilæum i 2017. Det var til stor underholdning og morskab for både deltagere og tilskuere.

Formand Jan Wybrandts festtale til Høkerforeningens 200 års jubilæum, Lørdag d. 19. august 2017.

Nede i fru Hansens kælder.
Kan man købe frikadeller.
Når man køber margarine.
Må man ikke stå og grine.
Når man køber æg.
Må man ikke lave skæg.

Børnerimet kender næsten alle danskere … Men knap så mange ved, at Fru Hansen i kælderen er høker.

Hos hende ku’ man købe frikadeller, margarine, æg … og måske endda en høkerbajer.

Det samme kunne man i mange andre kældre i 17-, 18- og 19 hundredetallet her lige udenfor Hotel d’Angleterre.

Høker forretningen lå tit i kælderen, fordi huslejen var billig, og fordi varerne kunne holde sig bedre i den gratis kulde fra jorden. Dengang bestod handlen af slagtere, købmænd og kræmmere. De var etablerede og havde gode forretninger. De var ikke glade for høkerne. For det var nemlig høkernes formål at sælge gode, friske varer til en pris og i en mængde, hvor alle kunder kunne være med. De andre spillere på „markedspladsen“ prøvede at kvæle høkerne med regler. Og regulativer, så høkerne måtte rykke tættere sammen i kældrene og boderne. Derfor blev Høker Corporationen stiftet 1817. Senere kom den til at hedde Høkerforeningen. Det er den, vi fejrer 200-året for i dag.

Høker forretningen satte i årene sit præg på et stykke Danmarkshistorie. Den personlige betjening. Servicen. Kvaliteten. Høkerbajeren. Den faglig stolthed – Og varer til en god pris! Ja, det er bare nogle af kodeordene. Kodeord, der blev kimen i den identitet, det var at være høker. Ligesom mine forældre var det – og ligesom flere af jeres forældre – bedsteforældre og måske oldeforældre også var det …

At være herre i eget hus; stolt, uafhængig og altid i øjenhøjde med sultne, tørstige og trængende kunder – selvgjort er velgjort. Men ét er, hvad høkerne var for nogle … Noget andet er, hvor de er på vej hen nu? For i dag er Høkerforeningens aktive medlemmer jo væk. Kun selve foreningen og vores bygning er tilbage. Men hvad så med arven efter høkerne?

Jooo … den stiger op af asken! Og hvorfor så det? Er tiden da ikke løbet helt og holdent fra høkeren? Levnedsmidler kan jo næsten ikke blive billige nok. Vi køber ind i røg, støj og møg, fødevarerene er produceret af robotter og smager af E-numre og i serviceforladte supermarkeder skal vi selv indsamle, indveje og ind-scanne vores varer. Det er der ikke meget høkerbutik i … Jo, man kan se det sådan … Men det svarer til kun at kigge på en mands sko, hvis man vil bedømme, hvad han er for en. Det giver kun et begrænset indtryk af virkeligheden.

For hvis du går ned i den lokale Menu i dag, vil du finde hjemmelavede færdigretter i køleren, leverpostejer, pølser og frikadeller i delikatesseafdelingen. Her møder du arven fra høkeren. Hvis du er i specialforretninger, kan du købe frisk ost, kiks, flæsk, tapenader, pølser og paté. Det er høkeren, der sælger.

Men hvad med take-away?

Ja, take-away er da en gammel høker-idé. For høkeren havde færdigretterne klar til forbrugeren dengang – lige til at tage med hjem og sætte tænderne i. Og hvad med den street-food, som enhver by med respekt skal have et marked med i dag? Ja, det er da høkernes måde at gøre det på. Street-food er høker-mad. Din egen lille bod, hvor du sælger din egen hjemmelavede specialitet. I en passende mængde til en passende pris.

Kære venner,

Jeg mener, at arven fra høkeren lever i bedste velgående i dag – selvom du aldrig møder en med den titel … Ja, det er faktisk hipt at gøre, hvad høkerne gjorde! Det blakkede ry, underkuetheden og det møgbeskidte forklæde er i dag skiftet ud med stolthed, fine forhold og anseeelse i samfundet. Dengang blev høkeren set ned på. Kælderen, møget, underklassen. Nørrebro – Vesterbro – Østerbro.

Idag er høkeren hip. Delikatesse-kurven. Charcuterie. Tapas-brættet. Nørrebro – Vesterbro – Østerbro. Nede i fru Hansens kælder kan (nu) man købe … paté med oliven, soltørrede tomater fra Andalusien, lufttørrede skinke fra Bologna, hjemmebrygget øl fra bryghuset om hjørnet. Håndværk, bagværk, godtværk i 2017 er det blevet hipt at være høker … Og når man så tænker på det …

Så er det gode spørgsmål … Om der i fremtiden ikke er plads til … At høkeren igen får en officiel plads i samfundet? Det tror jeg! Lad os skåle for en god aften – og lad os så udbringe et leve for vor kære Høkerforening! Husk nu … Kun et hurra – Og så: Solskin kan man altid finde … og vi tager hele verset.

Et højt hurra for Høkerforeningen.

Invitation til 200 års jubilæum.